Hvad er en nem have?
Mange synes, at havearbejde er en sur pligt. Haven skal være nem at holde, siger de.
- Men skal den ikke også være værd at opholde sig i?
- En nydelse for synet, lugtsansen og til gavn for biodiversiteten – det nyeste buzzword?
En nem have kan godt være det hele. Især, hvis man kan leve med at den ikke ser nyfriseret ud hele tiden.
Et lille staudebed, som er plantet godt til, så ukrudtsmængden er minimal, eller en gruppe af blomstrende buske, med forskellige bladfarver kan gøre rigtig meget, uden at det koster meget arbejde i løbet af sommeren.
Græsplæner skal slås jævnligt – og husk, de er grønne ørkener for alt dyreliv. Det eneste man kan være heldig at finde der, er regnormene under jorden.
Nemme og fine buske kan være:
Duftsnebolle – Viburnum Burkwoodii (grøn busk med hvide duftende blomser)
Hvidbroget kornel – Cornus Alba Elegantissima (busk med hvidbrogede blade)
Amerikansk blærespirea – f.eks. Physocarpus Opu. ‘Summer Wine’ (busk med mørk røde blade og lyserøde blomster)
Klokkebusk – Weigela, f.eks. ‘Red prince’
Med dem i haven har man lidt til alle sanser.